ÅSV Priser

Tags: Åse Awards, Gyngen

ÅSE’r 2017 & Vandreguitar 2018

Award Nomineres af Vælges ved Præmie
Årets Sang 2017 en selv Afstemning Studietid sponsoreret af Mindless Studio
Årets Co-write 2017 en selv Afstemning Studietid sponsoreret af Mindless Studio
Vandreguitaren 2018 en selv / en anden Udvalg Vandreguitaren i ét år, sponsoreret af Akustikken


Navnet på prisen

At ÅSV’s awards hedder en ÅSE, er fordi det er sejt, moderne, fængende og afspejler det moderne musikmiljøs behov for saft, kraft og nordisk styrke. Og hvad er mere nordisk eller i hvert fald dansk end navnet ÅSE? Ja, vi ved det virkelig ikke. I hvert fald var det dét navn som blev valgt blandt mange andre for snart et halvt årti siden...

Årets Sang og Årets Co-write

For at nominere en sang til en af disse priser kræves følgende:

  • Sangen skal være skrevet indenfor det sidste år.
  • Sangen skal være skrevet/co-writet af nominatoren.
  • Sangen skal være uploadet til SoundCloud eller YouTube.
  • Nominatoren skal være web-bruger her på siden og betalende medlem af ÅSV (2017).
  • Ved co-write skal de øvrige medsangskrivere oplyses.

14. december 2017: Sangnomineringen starter!
Login, og så nominer din sang og/eller din co-write HER.

Midnat, 7. januar 2018: Nomineringen slutter, afstemningen starter 
Midnat, 14. januar: Afstemningen slutter

17. januar: Koncert, prisuddeling og jingles på Gyngen

Afstemningen er hemmelig, og resultatet offentliggøres ikke før prisuddelingen.
Alle som har en profil her på siden har som noget nyt op til 5 stemmer pr. kategori. Man kan ikke stemme på sin egen sang, heller ikke hvis man er medforfatter på en co-write. Dog kan man i hele afstemningsperioden flytte sine stemmer til andre sang.

Sangene ligger til lytning på hjemmesiden i randomiseret rækkefølge. Det vil sige at de ligger i forskellig rækkefølge for sitets forskellige medlemmer, så det ikke er de samme sange, der ligger øverst og dermed bliver lyttet til mest.


Vandreguitaren 2017 (Wanda)

Alle betalende medlemmer af ÅSV kan nominere et eller flere medlemmer af ÅSV til at modtage Vandreguitaren – inklusive sig selv.

Vandreguitaren tildeles af et udvalg, der består af de sidste tre modtagere af guitaren og et bestyrelsesmedlem, som i år er Svend Seegert. Så hvis du kender en sangskriver, som du mener har fortjent guitaren i et år, må du gerne sende en mail til Svend Seegert på svend@sang-skriver.dk indeholdende både en saglig begrundelse og links til musikeksempler senest den 7. januar 2018. Vinderen bliver afsløret under prisfesten på den 17. januar.

Mere info omkring Vandreguitaren og de kriterier, der normalt er i spil ved udvælgelsen kan ses HER.

Svend Seegert, konferencier (ovenfor) og Randi Løvendahl Gustafsson, prisvinder 'Årets Sang' 2015 (nedenfor) - foto: Bjørn Giesenbauer